Lidt baggrund
Søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal tid indledte Japan et angreb på den
amerikanske stillehavsflåde med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere
og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.
Amerikanerne var fuldstændig uforberedte.
Flyene holdt vingespids ved vingespids.
Antiluftskyts-batterierne var ubemandede.
Ammunitionen var låst inde.
Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen.
Desuden blev radardata ikke taget alvorligt på grund af deres unøjagtighed, og derfor reagerede man ikke,
da man opfangede de japanske fly.
Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.
Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe.
Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.
Kl. 09:45 afsluttede japanerne angrebet.
Da var otte slagskibe svært beskadiget og seks sænket.
Derudover havde amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly.
2335 soldater og 68 civile omkom og 1178 blev såret.
Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe.
Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.
USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet.
Japanerne begik dog en meget alvorlig fejl, da de aflyste den sidste angrebsbølge,
der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke, værkstedsfaciliteterne og tørdokkene.
Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.
8 måneder senere var amerikanerne oppe på fuld styrke igen og det fik japanerne så at mærke, som det nok er de fleste bekendt.
Indgangen til Pearl Harbor
Med krigsskibe i baggrunden, som sidst var aktive ved operation “Dessert Storm”.
Ankeret, som sad på USS Arizona, som japanerne sænkede 7. december 1941
Beskrivelse til det venstre missil A-1
Beskrivelse til det højre missil A-3
Her er missilerne så.
Torpedoer af forskellig slags
Billede kollage af historiske skibe og undervandsbåde
Undervandsbåden USS Bowfin
“Kommandocentralen” på en undervandsbåd.
Det var herfra man kunne sende torpedoer afsted, bestemme dybde, hejse perioskopet m.m.
Der var ikke plads til de store armbevægelser, som oftest ses på film.
“Moderne” dobbeltløbet 50 mm kanon, som var monteret på skibene
Enkeltskuds 50 mm kanon. Primært brugt til at skyde flyvere ned med.
Det har været noget af en bedrift at ramme noget som helst. Sigtekornet sidder til venstre
for løbet, så man kunne ikke sigte direkte på objektet for at ramme.
Krigsskib ved “Diamond Head”.
Angrebet på Pearl Harbor.
– og med missilet i hovedet.
Artefakter fra dengang – granater, projektiler, maskingevær m.m.
USS Arizona – Pearl Harbor’s største krigsskib.
Skibet brændte i 2½ dag efter japanernes angreb.
Skroget af USS Arizona er i dag blevet et mindesmærke over de omkomne fra denne dag,
hvoraf de fleste stadig befinder sig inde i skibet – 979 mennesker.
Det lækker forsat små mængder olie, 74 år efter angrebet, hvilket vi kunne se, når vi
kiggede ned i vandet.
En af de bomber, som blev anvendt ved angrebet
En model over mindemærket USS Arizona.
The real deal
Noget af skroget fra USS Arizona
På dette sted lå USS Arizona til kaj
Del af skroget fra USS Arizona, hvor der den dag i dag – 74 år efter angrebet- stadig siver
olie ud.
Bemærk at der stadig ligger 979 mennesker inde i skroget.
Navnene på alle de mennesker, som omkom på USS Arizona – 1104 mennesker.
Fra sejlturen ud til mindesmærket